lørdag den 30. januar 2010


Det kniber lidt med at få taget fotos - Tara kan tage nogle fine med sin mobil, men vi kan ikke finde ud af at få dem over på en computer. Men så sætter jeg da bare et billede af nogle flotte høns på i stedet.
Jeg er blevet færdig med en dug til Agni - nu skal den bare sendes afsted. Næste projekt er en hæklet dug til mig selv.
Desuden var Tara og jeg i genbrugsbutik i går - vi ville lave flot sengetøj, i stil med det, der ligger på http://www.tulipanerogtomater.dk/?id=266516. Vi gik lidt amok - nu får vi se, hvad det bliver til!

lørdag den 9. januar 2010

Vinterlandskab


sikken en frost! Termometeret på altanen stod i morges på minus 8,5, selvom det er tæt på huset - nu står den på plus 17, men det er fordi solen er på :-). Biler iser til ud og indvendig, børn ligner små klumper af polstrede jakker, og sneen knager med en dejlig lyd, når man går på den.
Og flot ser det jo ud!
Billedet er fra min fars have.

søndag den 3. januar 2010

Juledug


Det er sikkert tegn på min grad af organisering, at jeg blev færdig med min juledug samtidig med at jeg pakkede julepynten ned. Men pyt, så er den klar til næste jul.
Farven på billedet er lidt forkert. I virkeligheden er den klart rød, julerød, ikke lys som det ser ud til.

hjort i køkkenvinduet


Her er så udsigten fra mit køkkenvindue :-)
Jeg blev færdig med gardinet for lang tid siden, men jeg fik første monteret gardinet i november, tror jeg det var. (Det var egentlig fordi jeg ikke kunne finde gardinsnoren, jeg havde købt, men sig det endelig ikke til nogen!)
Det er sjovt og afslappende at lave reliefhækling, men det er selvfølgelig lidt begrænset, hvad man kan bruge det til. Jeg har også lavet en remse med hjerter, og den ligger lige så pænt i sin skuffe. Jeg burde nok begynde at sy sengetøj med indsatte borte, som svundne tiders ungmøer.
På den anden side er jeg jo ikke nogen ungmø....

fredag den 1. januar 2010

1. januar


Så står vi med et helt nyt år. Hvad skal det så bruges til? Jeg har besluttet mig for, at jeg vil gøre mit bedste for at nyde tilværelsen, og ikke bekymre mig. Så må vi se, om jeg kan overholde det!
1. januar er også dagen, hvor man skal planlægge projekter - holde haven ren, tabe 50 kg, løbe marthon, skrive en bog - men det tror jeg nu ikke jeg vil give mig af med.
Er der andre, der har nytårsfortsætter eller -projekter?