tirsdag den 18. maj 2010

Puds!!!



Jeg har en svaghed for de smukke og sjove lommetørklæder, jeg finder i genbrugsbutikker. Mange af dem er børne-lommetørklæder - jeg kan huske, hvor sjovt det var at få et fint lommetørklæde. Når man var lille kunne man lege med dem, de kunne være dukketøj, dyner, duge og meget andet. Da man blev større kunne man samle på dem. Så nu har jeg en hel samling - nogle fra min egen barndom, nogle genbrugsfund. Jeg har også en lommetørklædemappe, som min bedstemor engang lavede til mig.


Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge dem til....

lørdag den 1. maj 2010


Her er et af de patchwork-tæpper, jeg har arbejdet på i vinter. Mønsteret hedder "Bricks and Stepping Stones", og er fra Bonnie Hunters hjemmeside: www.quiltville.com
Jeg har kun lavet "toppen", jeg mangler at montere den - jeg har ikke fundet ud af, hvad jeg vil have på bagsiden endnu.
Jeg har forsøgt mig med flere af hendes mønstre, som jeg synes er dejlige. Hun har også en dejlig tilgang til det at quilte. En quilt skal være en brugsgenstand, ikke "kunst", som man ikke må røre ved.