søndag den 19. februar 2012

Så er det vist på tide at vise nogle af mine tæpper. Her er først mit blomstertæppe. Jeg syede det i hånden, og det tog lang tid! Til gengæld er der en masse erindringsstoffer i det. Den klart grønne i tredie række er fra en kjole, Tara havde, da hun var lille pige. Den lyserøde stribede ved siden af er fra en bluse jeg havde som stor skolepige. Jeg husker den tydeligt - jeg fik selv lov til at vælge faconen. Desværre fik alt det lyserøde mig til at ligne en marcipangris - men hvad! Det er nok ikke det værste at ligne. Under den grønne og den lyserøde er en blå og rød blomst, der er fra en kjole, min Mor havde, og i nederste venstre hjørne er en stump af min bedstemors forklæde. Jeg har quiltet det på maskine ved at sy rundt om alle blomsterne.


Her er det færdig 'Bricks and Stepping Stones'. Jeg har kommet et rigtig tykt foer i - en tynd dyne fra Ikea - og den er ikke quiltet, men kun holdt på plads af syningen i kanten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar